Hvad enten du leder efter et hus, en lejlighed eller et værelse kommer her et par gode råd.
Brug dit netværk
Lad din omgangskreds vide, at du leder efter en ny bolig. Du vil sikkert blive overrasket, over hvor mange der kender en,
som kender en eller mere eller mindre tilfældigt hører om en ledig bolig - og så er det tilmed gratis. Det samme gælder i øvrigt, hvis
du søger nyt arbejde i forbindelse med din flytning.
Reklamér for dig selv
Rundt omkring i forretninger og andre offentlige steder finder du gerne en offentlig opslagstavle, hvor du kan annoncere at du søger en bolig.
Sådanne opslagssteder kan du blandt andet finde i både Netto og SuperBrugsen og går du på en ungdomsuddannelse eller universitetet er
sandsynligheden for at du også finder en oplagstavle til fri brug, også stor.
Alternativt kan du også oprette en annonce i avisen, men det kan være svært at bedømme om de penge er givet godt ud. I alle tilfælde vil det
dog være en god idé, at undersøge forskellige aviser først. Hvis der ikke er en boligsektion med ihvertfald en del andre annoncer, som du selv finder
interessante, kan det tyde på at du er har kig på den forkerte avis at annoncere i.
Brug internettet
På nettet finder du mange gode steder du både kan søge efter et hus, en lejlighed eller et værelse. Kig bl.a. på
Boligannoncen.dk, som er gratis at bruge -
eller du kan oprette en gratis annonce på Boligvejviser.dk.